Her er min beretning om min hurtige fødsel med en meget overraskende start og slutning.
Jeg havde termin d. 23/10. 14 dage før var jeg til jordemoderen. Hun mente at hun nok ikke ville se mig næste gang, da jeg var andengangsfødende og havde født 2 dage før termin sidste gang. Jeg fik en ny tid til den 24/10 kl. 11:40.
Terminsdagen kom dog og gik, så jeg kørte til jordemoderen om formiddagen d. 24/10. Hun undersøgte de sædvanelige ting og skrev det i min vandrejournal. Vi snakkede om hvordan jeg havde det og jeg sagde at jeg ikke mente at jeg havde nogen tegn på en nært forestående fødsel.
Inden jeg skulle gå ville jeg dog lige have hende til at undersøge mig indvendigt, da jeg ville være sikker på at der ikke var noget i gang. Mads havde nemlig 2 års fødselsdag dagen efter, så det kunne være rart at få af vide at jeg ikke var ved at gå i fødsel lige med det samme.
Hun gik i gang med at undersøge mig og fik hurtigt et mærkeligt udtryk i ansigtet. Jeg fik først af vide at hovedet stod meget langt nede og derefter kom beskeden: “Du er 5 cm åben! Jeg vil lige ringe til fødegangen for at høre hvad vi skal gøre!”
Så de plukveer jeg havde mærket den dag var ikke almindelige, som jeg ellers havde troet! Jeg sad og grinede noget fjoget, da jm beskev situationen i telefonen med fødegangen.
Vi blev enige med dem om at jeg skulle tage hjem og pakke bilen og køre afsted til Svendborg med det samme. Jeg skulle ringe når jeg kørte så der kunne være en jordemoder og en fødestue klar når jeg ankom.
Jeg fik fat i Kasper, der straks smed alt hvad han havde i hænderne på arbejdet og kørte hjem. Vi var hjemme næsten samtidig og fik hurtigt pakket bilen. Klokken var 13 og Statsministeren havde selvfølgelig lige udskrevet valg og Kasper ville meget gerne høre radioavis.
Jeg var på det tidspunkt fløjtene ligeglad med valget! Jeg skulle snart føde og havde i skyndingen ikke fået ringet til sygehuset endnu. Anders Fogh snakkede i hvad der forekom som en uendelighed og til sidst måtte jeg altså bede Kasper om at slukke for nu skulle jeg altså bare ringe!
Da vi kom til Svendborg var vi selvfølgelig noget oppe og køre over det hele. Jeg havde det ikke anderledes end tidligere på dagen. Det tog os lang tid at finde en parkeringsplads og finde frem til fødegangen. Jeg havde selvfølgelig glemt alt om hvor den befandt sig.
Kl. 14:30 kom vi endelig ind på fødestuen. Jeg havde stadig ingen mærkbare veer og var på det tidspunkt 6-7 cm åben. Fik kørt fin CTG. Vi blev enige med jm om at vi skulle gå en tur på en times tid og se om der kom bedre veer.
Vi gik en tur på gågaden i Svendborg og fik os hver en softice. Da vi vendte tilbage til sygehuset kl. 16 var der stadig ikke sket det store med mine veer. Jeg sagde ja tak til et lavement før jm ville tage vandet.
Det tog sin tid at få taget vandet med “hæklenålen”. Det var lidt ubehageligt. Omkring 17:30 tog veerne rigtigt til og jeg fik en varmepude på maven. Det hjalp noget.
Ved 18 tiden var veerne rigtigt smertefulde og jeg får lattergas. Kl 18:20 erklærer jeg at jeg er ved at blive dårlig og Kasper når lige at komme så langt til siden, at han ikke får noget bræk på sit tøj, da jeg brækker mig ud over siden på sengen. Veerne er meget kraftige på dette tidspunkt og jeg har begyndende pressetrang.
Kl. 18:30 får jeg lov at presse og det gør bare ondt! Jeg arbejder med veerne det meste af tiden, men får også et par panik anfald, hvor jeg slet ikke vil gøre som jm siger. Jeg tror, at det bl.a. skyldtes min sidste fødsel, hvor jeg pressede 1 1/2 time før personalet blev enige om at der måtte en sugekop til, da min søn var stjernekigger og svær at få ud. Jeg troede derfor ikke på at det var rigtigt at min pige snart var ude, når de fortalte mig det.
Natasha bliver født kl. 18:52. Hun var også stjernekigger! Ingen turde sige noget om at hun ikke havde vendt sig før fødslen var overstået! Jeg var nok også gået lidt i panik ved tanken om at føde endnu en stjernekigger! 
Nu ved jeg i det mindste at det kan lade sig gøre ved egen hjælp. Desuden fortalte personalet mig at det kan være mit bækken, der er bygget sådan at børnene vil ud på den måde!
Heldigvis ramte jeg ikke Mads fødselsdag d. 25/10, men det var tæt på! Heldigt med den hurtige fødsel!
Vi var jo desværre indlagt på hans dag, men heldigvis var alle bedsteforældrene taget til Fyn, så de holdt fødselsdag for ham med hjemmebagt kagemand og gaver!
